Sang-undervisning

v. Mikas Emil Søndergaard

Stå stærkt i din stemme
Vil du gerne synge med større overskud og med en lethed, hvor teknikken ikke er i vejen for dit udtryk?

Støtte

Syng med de rette muskler

Klang

Find dit personlige udtryk

Pitch

Bliv bedre til at ramme alle toner

Kreativitet

Få nye ideer til din måde at synge på

Om undervisningen

“Vil du gerne:

  • Lære at bruge din støtte?
  • Synge med større overskud og lethed?
  • Lære at gå let og ubesværet mellem dine registre?
  • Ramme tonerne mere præcist?
  • .. og synge med mere indlevelse?

kontakt mig!

Et lille udsnit af udtalelser om min undervisning fra elever:

Simon D. fortæller om sine sanglektioner:
”Jeg startede hos Mikas uden nogen form for sang træning og fra lektion 1 af var det tydeligt at Mikas både er ekstrem dygtig til sit værk, men også at formidle det videre der gør det let at forstå. Stor anbefaling!”

Christina C.:
Mikas formår at lære mig at finde min støtte allerede første gang, han er god til at rose når jeg gør det godt, men siger også til hvis jeg ikke gør det korrekt. Kan kun anbefale ham til andre, som ligesom jeg ønsker at forbedre sin stemme, og få nogle gode hjælpemidler samt råd.

Gunnar F.:
”Som sangunderviser er Mikas en af de bedste jeg har haft – altid et behageligt rum at være i, fokus på musikken som udtryksform og en evne til at pinpointe hvor der kan forbedres og hvordan det kan øves op på et højt niveau.”

Priser

Enkelt lektion (60min)

500,-

Forløb på 10 x 60 min

4500,-

(spar 10%)

Online lektion (60 min)

450,-

Undervisning i Gråsten

Tirsdage

Lifebeat Studio ligger 5km uden for Gråsten, på Gl. Kirkevej 6. Her underviser jeg tirsdage mine skønne privat-elever, som ofte kommer fra omegnen omkring Gråsten, Sønderborg, Åbenrå og Kliplev.

Undervisning i Århus

Onsdage og Torsdage

Onsdage i uliger uger og torsdag alle uger underviser jeg i mit øvelokale på Åbogade 36 i Århus N. Her er højtaler, klaver og mulighed for at synge så kraftigt man overhovedet har lyst til!

Undervisning online

Tirsdage

Da jeg har bygget et skønt studie, er det også muligt at få undervisning online, så jeg kan undervise dig lige meget hvor du befinder dig (med en OK netforbindelse). Jeg har et godt webcam og god lyd, så du tydeligt kan se og høre alt jeg demonstrerer.

Om Mikas

Jeg er uddannet fra Det Jyske Musikkonservatorium i Århus, hvor jeg i 2017 afsluttede min kandidat med hovedfag i trommer samt bifag i musikproduktion og elektronisk musik. 

Jeg har tidligere turneret som trommeslager for Peter Sommer, Stine Bramsen og Lydmor, samt undervist et utal af elever i trommer, sang, sangskrivning og musikproduktion.

På mit 3. år på konservatoriet startede jeg et soloprojekt, MIKAS. Jeg fik pladekontrakt, skulle spille på SPOT og skulle hurtigt lære at synge live. Så jeg satte alle segl ind og dét blev startskuddet til mange års vokal-arbejde. De sidste par år er jeg begyndt at lære alt jeg har lært videre, og det er meget givende både for mig og mine elever.

Læs mere om min rejse herunder

 

Fra trommestikker til stemme – min rejse som sanger

I mange år gennem mit studie på Det Jyske Musikkonservatorium, troede jeg egentlig min vej gennem musikken var ret klar. Min vej var udelukkende trommerne. Jeg havde turneret med Peter Sommer, Stine Bramsen og Lydmor, undervist i trommer og produceret musik og var igang med at finde min vej som trommeslager. Men efter min tourné med Peter Sommer sluttede, tog jeg et spring ud i det ukendte.

Når musikken kalder dig i en ny retning

Jeg startede mit soloprojekt MIKAS og isolerede mig i studiet. Her opdagede jeg sider af mig selv, som jeg ikke vidste eksisterede. Jeg skrev sange, tekster og begyndte at synge. Pludselig havde jeg pladekontrakt og skulle spille på SPOT – men der var bare ét problem: Jeg skulle lære at synge live, og det skulle ske hurtigt.

Som teenager havde jeg godt kunne lide at synge for mig selv. Jeg lærte hele Zitilites med Kashmir udenad og svømmede væk i Mew og Jonas’ lyse vokal. Men da jeg skulle ind på MGK, fik jeg at vide, at det var godt, jeg ikke søgte ind på sang – for det var altså ikke særlig godt. Jeg søgte ind med at spille trommer og synge samtidig til Tue Wests “Vent på mine sange”, og det var tydeligt, at min stemme ikke var min styrke endnu.

Den bratte læringskurve

Min første øver til debut-koncerten var et mareridt. Efter bare to numre var min stemme fuldstændig brugt – forestil dig at have skrålet en hel aften i byen, og dagen efter vil den ingenting. Det var virkelig en stejl læringskurve, men den lærte mig noget fundamentalt: Jeg kunne øve mig. Jeg kunne lære at bruge mindre energi og få meget mere ud af min stemme.

Jeg havde haft forskellige brugssang-lærere gennem tiden, nogle bedre end andre, men jeg fik aldrig rigtig styr på, hvordan jeg fik fat i min støtte. Det var først da jeg faldt over hvor vigtigt stemmelæbe-forbindelsen var, at der rigtig kom hul igennem. Pludselig kunne jeg gå fra at synge 8 sekunder til at holde en tone i over 45 sekunder. Det var mind-blowing, helt vildt.

Når udfordringen bliver til styrke

Fordi jeg lærte sang så sent i mit musikalske liv, blev jeg paradoksalt nok rigtig god til at undervise det videre. Jeg vidste præcis, hvordan det føltes at være frustreret over ikke at kunne få fat i sin stemme. Jeg kendte til følelsen af at ville synge noget bestemt, men ikke have teknikken til det. Og måske vigtigst af alt: Jeg lærte, hvor afgørende det var at tro på, at man kunne lære det.

Nu, flere år senere, har jeg opdaget, at min baggrund som trommeslager faktisk giver mig en unik indgang til sangundervisning. Jeg forstår rytme og groove på en måde, der hjælper mine elever med at finde deres naturlige flow. Jeg ved, hvordan det er at skulle performe under pres, og hvordan man bygger selvtillid op til koncerter.

Min tilgang til sangundervisning

Det, der kendetegner min undervisning, er en dyb seriøsitet og vilje til at gå i dybden med dit spil og din musik. Kernen er at se og høre både musikeren og mennesket. For teknik alene er ikke nok – du har brug for nærvær, balance og energi for at opnå den frihed og de udtryksmuligheder, som du drømmer om.

Som Bastian, en af mine sangelever, siger: “I stedet for at gå igennem en sanglærers rutine, så lyttede Mikas til min stemme, og kunne høre hvilke øvelser der skulle til. Jeg er nogle måneder inde nu, og jeg kan allerede høre forskel.”

Søren, der kom med erfaring som forsanger i et amatørband, fortæller: “Allerede dag 1 gik jeg hjem med øvelser og værktøjer, der har hjulpet mig, men uden det var shortcuts – altid med fokus på den gode teknik, der gør det ‘let’ og sjovt at synge.” Og Kristian, som var usikker på sin stemme på grund af manglende viden, siger: “Det er et meget trygt forum at synge i. Jeg føler allerede har udviklet mig rigtig meget, og min motivation for at synge har aldrig været større.”

Det er netop dét, der driver mig: At hjælpe dig med at finde din egen stemme – både bogstaveligt og billedligt. Jeg tager udgangspunkt i, hvor du er nu, og så bygger vi sammen videre derfra. Om det handler om at lære at bruge din støtte, synge med større lethed, gå mellem dine registre eller synge med mere indlevelse – så finder vi den vej, der virker for dig.

Din stemme er dit helt eget fantastiske instrument. Lad mig hjælpe dig med at lære den endnu bedre at kende.

Adresse

Mikas Emil Søndergaard
Gl. Kirkevej 6
6300 Gråsten

Denmark

E-mail

mikas.e@gmail.com